Græske fagter

kreta

Græske fagter

Af Birgit Smidt og Bo Transbøl

Grækere er kendt som de bedste til at gestikulere og bruge fagter i hele Middelhavsområdet. Deres hænder, kroppe og ansigter er sjældent i ro, og til tider er det muligt at få essensen i en samtale, selv på 50 meters afstand.

Græske mænd

Her er nogle fagter og ”oversættelser”: "Nej"

I stedet for at ryste på hovedet, som vi gør, så har de en anden ubeskrivelig måde at sige ”nej” på. Det gøres med en bagudvendt bevægelse af hele hovedet, samtidig med at de ”klikker” en enkelt gang med tungen. Til tider er disse bevægelser for hurtige og underfundige, og du kan ikke være helt sikker på, om du i det hele taget fik et svar. Du kan gentage spørgsmålet igen og igen, og finde ud af, at der er blevet svaret ”nej” hele tiden.

. Musikbutik på Kreta.

"Ja"

En langsom nedadvendt bevægelse af hovedet (eksempelvis fra højre og nedad mod venstre, mens hovedet drejes svagt), altimens øjnene lukkes let.

"Kom her "

Dette gøres ved at vinke med hånden med håndfladen vendt udad, der for alle andre end grækere ser ud som om, der enten vinkes farvel, eller som om du bliver bedt om at træde et par skridt tilbage.
Dette kan virke forvirrende, for jo mere du træder tilbage, jo mere vanvittigt bliver der gestikuleret.

"Jeg vil fortælle dig noget"

Underlæben røres eller klappes let, og situationen kan nemt misforstås, da det ser ud som om, der tysses på dig med en finger for munden. Denne gestikuleren finder ofte sted umiddelbart efter ”Kom her” fagten, - og sammensat betyder det simpelthen ”Kom her, jeg vil fortælle dig noget”.

"Hvad ønsker du/hvad mener du ?"

Med et spottende udtryk i øjnene, vil grækeren ryste på hovedet fra side til side et par gange. Det betyder normalt, at grækeren enten ikke har forstået, hvad du har spurgt om, og beder dig om at gentage det, eller også spørges der blot om, hvad du ønsker.

"Mange tak, min ven "

”Ja-fagten” efterfølges af at højre hånd lægges på hjertet. Står du lige foran personen, efterfølges fagten naturligvis af en mundtlig tak. Men fagten kan også benyttes på afstand. .

Indkøb af dagligvarer på Kreta

LINKS





footer
Custom Search
Copyright Explorecrete.com

This page about Græske fagter is protected by International Copyright Law - Web-design and SEO by ArtKreta.gr

search explorecrete.com newsletter video english german french dutch swedish danish russian chinese greek