logo explorecrete.com

english pages greek pages german pages dutch pages danish pages russian pages

Kretas sjæl

Kretas sjæl - En hyldest til Kreta og dens indbyggere

af Birgit Smidt

Efter nogle dage på Kreta er jeg helt i fred med alt. Solen har brunet huden og har samtidig brændt alle problemer væk - eller i hvert fald ud af hovedet for nu.

Jeg har en følelse af samhørighed med det hav og de bjerge, jeg ser på. Jeg går på det nærmeste ind i den natur, som jeg ser på og mærker, at den fortæller mig en masse ting. Og jeg Kretas floraer i fuldstændig balance, fordi naturen omkring mig er rolig og i balance. Solen siger snart godnat for i dag, men har lovet at være her og smile til mig igen i morgen. Havet hvisker, at det vil vedblive med at dulme alt ondt og synge mig i søvn. Bjergene er trofaste og vil blive liggende med deres fantasiformationer i al evighed fremover. Snart kommer flagermusene og holder mig med selskab. Men de vil få skarp konkurrence af cikader, frøer, myg og mange andre dyr, der alle fortæller, at de også ser, hver jeg ser.

De folk, som bor i disse smukke og givende omgivelser hele året rundt, er alle selv blevet smukke og givende i deres sind. Ganske som omgivelserne ønsker de at fortælle og dele ud af den overflod, de hver dag fyldes op med.

Man kan kun blive tiltrukket - ganske som en magnet - af dette. En stærk magnet, der fastholder sjælen og vedbliver med at oplade den med positive kræfter.

Denne positive opfyldning gør, at man bare smiler et næsten sammensvorent smil tilbage for at tilkendegive, at man har hørt og forstået alle ordene, at man mærker kraften og gerne vil give tilbage, at man har set og vil huske.

Uendeligheden viser sig, eksisterer, men for ikke at lade sjælen forsvinde i den, kommer bjergene og fastholder den - i det uKlippernes lagendelige.

Bjergene har selv oplevet uendeligheden og fortæller tusinde år gamle historier om naturen, der var engang, om menneskene og dyrene, som dengang levede i den samme uendelighed, som alligevel ikke var uendelig. Og dog, de er her endnu et sted i klippernes lag, som igen fortæller om en anden lykke, en anden kraft, en anden sjæl, hvordan de mødtes engang.

Uendeligheden fortæller, at det endnu ikke er fuldbragt. Tiderne vil fortsætte, få nye kræfter, som vil blive brugt på en endnu ikke fastlagt måde. Sjæle vil mødes igen og igen, sjæle fra de inderste af mennesker og det inderste af bjergene og havet, og skabe fremtiden fra fortiden.

Stilheden blander sig med farverne og duftene fra de tusind forskellige blomster og frugter og lader sig optage af alt, som vil modtage.

Dimension efter dimension næsten overvælder sjælens sanser. Duften modtages og sendes tilbage gennem øjnene. Lyden modtages og sendes tilbage gennem huden. Varmen absorberes og sendes tilbage med smilet. Farverne blandes for dine øjne og inden i dig, gør sindet let og fylder det med alle de lyse farver, der findes.

Hvert sekund lagres inden i dig og man forsøger at fastholde dem alle. Men sekunderne bliver ved at komme, de står i kø for at finde en plads. Til sidst må de bageste vige pladsen for de mere farverige, de mere duftholdige og de stærkeste.

Indtryk kæmper om en plads i den hærgede sjæl, gode indtryk forsøger med stor styrke at fortrænge de dårlige, som så længe har haft magten. Jo længere man lytter til uendeligheden, bjergene, planterne og stilheden, des mindre magt får det mørke og fyldes i stedet med lys.

Gud må have været i et usandsynligt godt humør, da han skabte dette sted og lod det blive et sted, hvor historie skabes på lige fod med farver, duft og en indre kraft og balance.

Fodspor fra fortiden

Konstant vil fortid og nutid mødes og forenes og skabe en fremtid med fornyet styrke. Hvis uendeligheden vil det, vil dette fortsætte uendeligt. Flere og flere vil bidrage til uendeligheden, mennesker, dyr, planter. Uendeligheden vil skifte og sætte fodspor i omgivelserne, fremtiden vil blive til fortid.


Alle Pagina's