Katharosletten i Lassithibjergene

Katharosletten i Lassithibjergene

Det var i april 2004, solen skinnede og temperaturen lå omkring de 27C ved havet. Årsagen var sønden-vinden, der blæste fra Afrika over Middelhavet til Kreta. Dette sker ofte om vinteren og foråret, og nogle gange bringer vinden så meget støv med fra Sahara, at himlen bliver matrød. Hvis det regner, bliver biler, veje og huse dækket af et tyndt lag mudder.

map katharo Heldigvis skete dette ikke i dag, himlen var helt klar og luften tør og ren, da vi kørte de 10 km fra Agios Nikolaos til den traditionelle landsby Kritsa, som ligger på østsiden af Lassithi-bjergene.

Mens vi kørte gen- nem Kritsa, ventede vi på denne "specielle" følelse, der ville få os til at parkere og begynde at udforske området omkring os.

Vi kørte opad ad smalle og snoede veje, men "følelsen" udeblev. Der var nogle kønne, gamle bygninger, og nogle få turister gik rundt, men det var tydeligvis stadig for varmt til at udforske. Pludselig, lige før vi kørte ud af byen, så jeg et skilt: Katharosletten 16 km. Tanken om at køre til en bjergslette lød tiltalende: Store udsigter og køligere temperaturer. "Følelsen" var der endelig, og uden at betænke os kørte vi ud af Krita langs en snoet vej med utallige skarpe sving.

Bilen kørte opad i andet gear. Som vi kom højere og højere op, ændredes lufttrykket, og vi var tvunget til at synke nu og da for at udligne trykket i ørene. Området var dækket af buske og egetræer, og vi havde en flot udsigt over det Kretensiske Hav. Agios Nikolas-bugten sås også tydeligt såvel som kysterne ved Pahia Ammos, Kavousi og Platanos, Thripti bjergene og Ha-kløften. I horisonten anedes kysten ud for Sitia. Temperaturen var på dette tidspunkt faldet til de mere behagelige 20C.

Ca. ½ time senere nåede vi Katharosletten, hvor vi nød synet af en skyfri, blå himmel, de endnu snedækkede bjergtoppe på Lazaros og Spathi og selve sletten, dækket med friskt, grønt græs og vilde blomster.

katharo plateau east Crete Lassithi

Katharosletten ligger 1200 meter over havets overflade og ca. 26 km fra Agios Nikaloas og 12 km fra Lassithisletten. Vejen fra Agios Nikolaos er asfalteret, men vejen fra Lassithisletten er stadig ved at blive anlagt. Hvis du ønsker at køre fra Lassithi, bør du spørge de lokale om, hvordan vejbyggeriet går.

En anden naturskøn vej går fra Katharo til Ierepetra via landsbyen Males. Vejen fra Katharo til Males er grusvej, og for at komme sikkert frem, er det bedst at benytte en firhjulstrukken bil. De ca. 10 km vej fra Males til Ierapetra er asfalteret.

I Katharo er der nogle få huse, men ingen bor permanent der. De midlertidige beboere er hyrder, som også dyrker lidt grøntsager (kartofler) og frugt (druer og æbler) til eget forbrug. Elektriciteten leveres af nogle generatorer. I Katharo finder man et meget usædvanligt arrangement, hvad angår ejerskabet af jorden. Al jord ejes af Kritsa kommune, og myndighederne her tillader Katharos indbyggere at bo der. Til gengæld betaler de 5% årligt af alt, hvad de dyrker, til Kritsa.

I Katharo findes tre tavernaer/kaféer. Når hyrderne den 15. maj flytter deres dyr til sletten, åbner tavernaerne og har herefter åbent hver dag indtil slutningen af oktober, hvor dyrene atter flyttes fra sletten til lavere og varmere områder. Om vinteren har tavernaerne kun åbent i weekenderne, hvis ellers vejret tillader det. Det er ikke ualmindeligt, at kraftigt snefald i januar dækker alle husene, og i så fald er det umuligt at komme op til sletten.

tavern Lassithi Crete

I tavernaerne serveres hovedsageligt lokale produkter, og hvis du kommer til Katharo, bør du smage deres specialiteter: grillet kød fra en ung ged eller lam eller mizithra, en frisk, blød, hvid ost, lavet af Katharos hyrder.

Hvert åri august er der to fester:

6. august er der fest for den lokale kirke Afentis Christos (Jesus Kristus).
Den første weekend efter 15. august gælder det Hyrdernes Fest. Besøgende samles under et stort egetræ, hvor de beundrer hyrdernes udstilling af deres traditionelle redskaber. Hyrderne har også lavet ost, og de besøgende kan følge hele produktionen og senere smage den friske Mizithra. Man koger kød, og frokosten serveres for de besøgende, mens en kretensisk liraspiller underholder. Det er en populær fest, og i 2003 var der mere end tusinde besøgende til festen. De besøgende forventes at bidrage til festens omkostninger ved at købe billet (som er meget billig).