Heraklion Stalis Mochos Avdou Krasi
Klokken
er ni lørdag morgen og Harrys sorte Honda Transalp motorcykel
er klar til endnu en tur på Kreta. Vi læsser kameraer
og kort og tager vores hjelme og jakker på. Harry starter
motoren, og vi er på vej.
5 minutter senere gør vi et kort ophold for at købe nogle ruller
film. Klokken er nu 9.15 og vi lader Heraklion bag os, og kører ad vejen
mod Hersonissos. Det er en dejlig varm dag, så varm at vi tvivler på,
om det var et klogt valg med denne tur. Måske ville det have været
en bedre ide at tage til stranden.
15 minutter senere ser vi en politimand i højre side af vejen, der giver
tegn til os om at stoppe. Disse møder med trafikpolitiet er aldrig rare,
og det viser sig nok en gang at være sandt. Ifølge radaren har
vi kørt 104 km/timen i stedet for den tilladte hastighed på 70
km/timen! Den del af vejen, vi kørte på, er helt lige, og det
var nemt at glemme alt om fartgrænser. Det ser ud til, at vi ikke var
de eneste, der havde glemt denne fartgrænse, en efter en bliver flere
biler vinket ind for at erfare, at de har kørt for hurtigt. Efter en
kort formaning og en bøde på 10.000 GDR er vi tilbage på vejen,
hvor vi prøver ikke lade denne lille oplevelse ødelægge
vores gode humør.
Få mitter senere nyder vi det panoramiske syn af Hersonissosområdet.
Det ser overfyldt ud med alle hotellerne og husene, men det ser
stadig hyggeligt ud heroppe fra (den nye vej, som går uden
om Gouves og Hersonissos). Snart ligger Hersonissos og Stalis bag
os, og vi drejer til højre mod Mochos. Det er en vej
fyldt med sving, og bakken op til Stalis er stejl. Udsigten bliver
bedre og bedre, deter altid en fornøjelse at køre
her, specielt sent om aftenen. Vi holder en pause på torvet
i Mochos for at tage nogle billeder at denne maleriske lille by.

Mochos
Mochos bevarer noget af den traditionelle stil og det er ret underholdende
at tilbringe lidt tid her, hvis du er i området ved Hersonissos,
Stalis eller Malia. Husk, at der holdes traditionel kretensisk
aften for alle hver onsdag.
Avdou
Vi kører videre gennem Mochos og gør et eller to
stop for at nyde udsigten over Avdou dalen nedenfor. Avdou er
en lille by, hvor mange af de traditionelle huse er bevaret. De
kan ses, hvis du går rundt i de smalle stræder væk
fra hovedvejen. Der er flere, gode kafeneia (kaféer), men
mit favoritsted vil altid være "Mrs. Erofillis" på grund
af hendes velsmagende omelet med pommes frites (den kretensiske
omelet).
Krasi
Vi følger skiltene til Krasi og kører snart
ind i denne smukke landsby. Vi kører hele vejen ind til
landsbyens torv, der hvor det store "platanos" (platan eller morbærfigen)
træ står."

"Det er sikkert mere end 1000 år gammelt", siger Hr. Alexakis,
som har valgt et sted ved den gamle akvædukt til at sælge
sin hjemmelavede raki. Vi kunne ikke vente til vores kaffe var
serveret, før vi smagte rakien.
Træet er virkelig stort, og dets kølige skygge er
en glæde, specielt på sådan en varm dag. Nogle
turister kommer tilfældigt forbi og drikker frisk vand fra
akvædukten, kigger forbløffede på træet
og tager en masse billeder. Der er flere kafeneia (kaféer)
såvel som tavernaer i landsbyen. Krasi er berømt for
det smagfulde grillede kød, de serverer her.
30 minutter senere, efter at have brugt en rulle film og fået
oplysninger om stierne i området, tager vi vores hjelme på igen
og kører til Lasithi sletten.
Mens vi kører
ud af byen, husker jeg et gammelt rim om forår:
"Tanke, Viden
og Skønhed mødtes for mange år siden under
de mange blade fra æren i Krasi.
Menneskelighed, Rigdom,
Retfærdighed og Frihed bevægede sig som vilde grene
inde i disse blade".
|